Enten eller...
- Sofie Beck Nielsen
- 19. mar. 2015
- 2 min læsning
Jeg ved endnu ikke om det er generelt i Tyskland, eller om det er blot i vores kvarter hvor vi til hverdag færdes, men vi møder enten søde, nysgerrige og venlige tyskere ELLER afstandstagne, uhøflige og hvad-kommer-I-her-for tyskere. Især den sidste type tysker er der rigtig mange af i kvarteret. Eksempelvis fik jeg rullende øjne og tysk skæld ud af damen i Penny, da jeg venligt spurgte om hun ville veklse min 50 euroseddel så jeg kunne købe billet til U-bahnen. Det var meget svært for hende at hjælpe mig og med besvær vekslede hun for mig, til trods for at jeg måtte købe en 99 cent tyggegummipakke for at 'få lov'. Derudover har vi oplevet en distance mellem mænd/kvinder hos vores (tidligere) wifi-udbyder. Den historie er simpelthen for lang og trist, at den kræver et blogpost for sig selv (som bliver skrevet den dag mit hjerte ikke længere hamrer af arrighed over situationen). Derudover synes jeg jo det er enormt uhøfligt ikke at gøre sig særlig forståelig overfor udlændinge (som vi jo er). Det der med at tale hurtigt og bare forvente man fatter det, synes jeg er enormt egoistisk. Så damen i U-bahn kiosken kunne simpelthen ikke fortælle mig hvad en vand kostede og så måtte jeg jo bare smække nogle forskellige euro-mønter på disken og håbe det var nok (det var det heldigvis). On the other hand: I U-bahnen på vej til Der Unterwelten Tour med skolen, stødte vi på en ældre dame der nysgerrigt og med genert lav stemme fik spurgt os: "Woher kommen Sie aus?". Og da jeg selvfølgelig svarer hende blev denne togtur en rigtig hyggelig tur, da hun ville vide en helt masse - og vi ville gerne svare hende. Vi blev nærmest helt chokerede og overraskede over denne venlighed at vi i den 15 minutter lange togtur følte vi havde fået os en ny ven. Desuden fik hun nævnt at hun synes vi snakker godt tysk ;-) Dejligt med skønne tyskere der oprigtigt vil interessere sig for os og om hvorfor vi er kommet hertil.

Der Unterwelten Tour var meget spændende - især fordi vores tour guide igen tog kegler. Joep de Visser (han har en fantastisk blog: slowtravelberlin.com) var et meget interessant menneske med stor kærlighed for historie - og sit hår! Fantastisk energi og hollandsk fortællerevne! Unterwelten bød på en gammel bunker og en undergrundsverden af dimensioner. Det er helt sikkert et sted man bør tage hen og besøge, som dog er svær at finde frem til som turist - man skal vide den findes. Ved Gesundbrunnen U-bahn station findes nemlig en Harry Potter-agtig port ned til denne underlige og historiske verden. Som sagt, et besøg værd!
I dag har vi været til vores første holdtræning i Fitness på TYSK! Godt man har øjne til at se ;-)
Nu skal benene smækkes op efter en hård træning! //Sofie
Comments