Det tekniske uheld...
- Sofie Beck Nielsen
- 5. apr. 2015
- 5 min læsning
Det kan godt være at min tekniske kunnen rækker en del længere end zum beispiel mine forældre, deres forældre, mine forfædre og min anti-tekniske roomie (hva' så hvordan-gemmer-man-på-et-usb-stick), men jeg har i godt og vel en uge været godt beskæftiget af mine forældres besøg og desuden ikke fået tanket min usb-stick op med flere GB. Det har på en eller anden måde gjort at jeg ikke kan uploade ældre indlæg til min blog. Hvad gør man så? Man laver et blogindlæg med dem alle sammen i én. Værs' go'. Lidt skriveri fra mig:
MANDAG D. 30/3
"Når bøffen er dyrere end stegepanden…"
Så fik vi kigget lidt på Kurfürstendamm. Det er sgu en lækker gade ;-) Shoppedagen blev afsluttet med tyske specialiteter i form af en gigantisk Bratwurst med senf og min personlige ynglings: POMMES (med masser af mayo!). Det er jo ufatteligt hvor godt en udskåret kartoffel vendt i en helvedes masse fritureolie kan skabe en SÅ god spise. Hvis nogle af jer læsere gerne vil høre historien om kartoflen, så kan Mathilde fortælle jer alt om dens oprindelse ;-) (No shit!)

Vi havde hele tiden haft planer om at vi ville lave et lækkert måltid hjemme i min lejlighed, så vi kørte til Türkenstrasse og handlede ind i Kaufland ved 17-tiden. Der handlede vi ind til min anden ynglingsspise, nemlig en god, stor og saftig bøf! Da lejligheden som Mathilde og jeg bor i altid har fungeret som en udlejningslejlighed, er der i skabe og skuffer end blandet landhandel at finde. Nogle af tingene viser også tegn efter flere års brug, så da vi havde fundet de lækreste, saftigste og møreste entrecôter i slagterafdelingen, blev jeg (af hensyn til kødets værdihed) nødt til at anskaffe mig en ny og non-stick pande ;-) De i forvejen slidte og bøjede IKEA-pander var ikke meget værd, så den nye pande og bøfferne endte på cirka samme pris. Om det var fordi panden var noget billigt bras, eller om bøfferne var pænt dyre, ved jeg ikke (måske det alligevel er bøfferne der var pebberet?!). Dette medførte en fantastisk rød bøf på tallerkenen som jeg må erkende var tiltrængt ;-)

Det er jo ikke fordi min ikke-kødædende roomie forbyder mig kød i hverdagen eller ser ned på mig hvis der tilfældigvis ligger en halv ko på tallerknen, men vi har bare lavet alverdens retter uden kød, som smager godt ;-) Desuden har jeg anskaffet mig en ny turist-bog som jeg fornemmer er indeholdende en masse sære, spændende og anderledes lokationer, restauranter, butikker, museer og alt muligt andet der skal ses. Hele 111 af dem. Den skal jeg helt sikkert scanne for interessante besøgssteder!

Så er det nattid! //Sofie
TIRSDAG D. 31/3 "Die Mauer" Igen fik vi startet dagen med morgenmadsbrunch… Jeg tror min mavesæk pt. er fyldt godt op af juice, hvide toastbrød, pandekager, scrambled egg og nutella…. Tror disse farver og konsistenser ikke er en særlig lækker kombi? Det ved man først når man blender alt dette i ens køkkenblender og tilsætter lidt grønligt farve der skal figurere mavesaft. Anyways… Vi plottede Bernauerstrasse 111 ind på GPS’en og kørte derefter til adressen for at se det sidste (hele og lange) stykke af Muren der er tilbage. Forinden så vi en kortfilm om hele Murens opførsel og historie. For ikke at nævne mindesmuren med billeder af de i alt 136 mennesker der prøvede at flygte, men som desværre mislykkedes. Det var ret vildt. Det hele. Men dermed også et besøg værd!








Derefter havde vi i radioen hørt at de ’lovede’ orkan hen på eftermiddagen, hvilket holdt stik. Vi var nær blæst væk og måtte derfor søge tilflugt i Potsdamer Arkaden ved Potsdamer Platz – ikke ret langt fra hvor Nin i 2007 boede. Der fik jeg tillusket mig et Påskeæg af mor og far i form af splinternye træningssko! De er perfekte og så anvendelige. Især efter jeg dansede Zumba i mine løbesko sidst - det var virkelig ikke optimalt ;-)

Da vi så kørte hjemad igen for at få aftensmad var der lukket ved krydset mellem Müllerstrasse og Seestrasse, da det største træ var væltet pga. orkanen og spærrede hele vejen! Efter en god middag (igen) kørte mor og far tilbage til deres hotel som kun lå 3,5 kilometer fra Türkenstrasse. Dette gav anledning, for Nin og jeg, til at fylde badekaret med varmt vand og sæbe, for derefter at sidde i godt og vel 40 minutter i badekar med en bog og stearinlys! Det var så hyggeligt. Er helt sikker på jeg skal gå efter et 70’er-præget parcelhus når jeg engang skal flytte i hus, for så er chancen for et badekar ret stor – eller større ;-) Det er Guds (næst)bedste opfindelse(lige efter kød, slik, hundehvalpe og tapas).
ONSDAG D. 1/4
"Goodbye Ruth"
Så var påskevisiten fra mor og far slut. Sikke nogle gode dage!
Afskeden med mor, far og Callo blev dulmet med en shoppetur på 8 timer med Nin. Behøver jeg sige mere end: T-R-Æ-T!!!!!


TORSDAG D. 2/4
"ZARA får nye varer hver uge"
De mange besøg i ZARA har resulteret i, at jeg har fået købt mig en ny forårsjakke! Halli hallo! Shoppedag nr. 2 blev afsluttet med en bøf og pizza på en lille lækker restaurant i midtbyen kaldet 'Trattoria'.

FREDAG D. 3/4
Egentlig var det meningen at denne dag skulle afsluttes med en tur i biffen der ligger få 100 meter fra lejligheden. Da vi ankommer er der kø helt ud af biffen (som er ret stor) og ud på gaden.
WHAT? Da vi fik kigget rundt på publikum og set at en overflod af fyre skod ventende i kø, gik det da hurtigt op for os at de nok ikke skulle se 'Der Nanny' som egentlig var vores plan, men nærmere den omtalte Fast&Furious.... Det fik os simpelthen til at gå hjem for at se (den BEDSTE film ever!!!): "100 fods rejsen, 100 foot journey, eller Madame Mallory – und der duft von curry". Tre titler men én fantastisk filmoplevelse. Nu er jeg generelt stor fan af mad, så en madfilm kan kun være en succes - og det var den! ANBEFALES til alle (hvis du kan li' Fast&Furious er den måske nok ikke noget for dig, men man kan jo altid gi' den en chance) ;-)
Aftenen blev til ren filmhygge og det endte sågar også med at vi så 'Brave' i fjerneren. Tyskland har kl. 21:15 hellig på samtlige kanaler. Det er fedt for det betyder ofte gode film. Derfor: Brave. Dog på tysk :D Men forståelgit nok!
SØNDAG D. 5/3
Ej okay, øv! Jeg er så heldig at ha' fået tilegnet mig en influenza. En af de slemme! Så er det bare ekstra nedern at jeg i dag fik vinket farvel til Nin, da hun skulle med bussen til Vejle i dag kl. 10 fra ZOB. Jeg tog U-bahnen hjem og sov fra kl. 11-16, hvorefter jeg havde behov for moderlig omsorg og ringede til min mor. Jeg får sådan cirka 1-2 uger hvert år (på den her tid), hvor min krop og imunforsvar ikke kan håndtere et sæsonskifte fra vinter til forår. Det er total sæson for snue, ondt i halsen, og ondt i hele kroppen. Jeg har været oppe at stå én gang i dag og det var for at hente et glas appelsinjuice og et stykke chokolade (hvad gør man ikke for chikolade?). Og så i seng med mig igen. Jeg skal i de næste dage være all alone i den her kæmpe lejlighed og ALT har lukket. Jeg har derfor allieret mig med sæson 10 og 11 af NCIS (Nin havde købt dem med fra Danmark) og 2 film købt i Kaufland. Det var egentlig meningen at jeg skulle se TWD, men desværre virker afsnit 12 ikke. Øv! Jeg må over for at downloade afsnittet ned igen på min computer i morgen (hvis jeg er fresh nok). Imens kan jeg da hygge mig med Bauer sucht Frau - den tyske udgave af Bonde søger Brud (JESUS!)...... Farveller fra den influenza-ramte :-( //Sofie
Comments