top of page

Min sjæleven! - og en masse andet...

  • Sofie Beck Nielsen
  • 22. apr. 2015
  • 3 min læsning

Jeg er ovenud lykkelig, for jeg kan se frem til et besøg af min aller bedste ven, Lars! Selvom jeg i 8. klasse tænkte: "Ham kommer jeg ALDRIG til at blive venner med. Bonderøv", så viste det sig at min indre bonderøv og Lars Fjordbak er et perfekt match for et (nu) 10 årigt langt venskab. He's coming to town! YAY! Fordi jeg er so excited og fordi jeg håber på at blive undskyldt, indsætter jeg nu et billede af vores tidlige (MEGET TIDLIGE) venskab. 2008 er året. 18 år gamle og meget Cult-Shaker-glade. Og ikke mindst sminket. På hver vores måde (solarium vs. matterende pudder!)

Facebook - Lars og hans periode....jpg

Selvom glæden er stor, så fik vores lange skoledag i dag en pænt langtrukken start, i form af strejke på samtlige S-bahn strækninger. Det resulterede i at vi skulle en kæmpe omvej på vej til skole. Op og ned af trapper og Bahn-Chaos resulterede da også i et blodsukker på 3,2! Trods alt en grund til at spise en Pick-up (som man - btw - kan få i alle afskygninger her i Tyskland. What's not to like??!) Desværre kom vi for sent til timen...

foto 5_edited.JPG

foto 3_edited_edited.JPG

Selvom dagen i dag kommer til at vare fra 9:45-20:30 kan vi glæde os med en fantastisk madpakke, som pt. fylder 90% af min skoletaske. Det er der som sådan ikke noget nyt i, da jeg siden gymnasiet har haft overvejende madpakker i tasken - og ikke så meget plads til bøger og noter ;-) Jeg føler jeg har spist mig gennem gymnasiet, hvor jeg tydeligvis også tog et par kilo eller fem på. Kantinen havde legendariske pizzastykker med oksekød, buffet med perfekt saltede pommes og svampet chokoladekage med verdens bedste glasur. Desuden var Hjørring Gymnasium ikke en Go Green-skole, med økologiske tendenser eller bandlysning af sukker eller gluten. Nej, Hjørring Gymnasium havde en slikhylde. Og det var denne hylde der fik mig igennem det meste af 3.g. ;-)

Apropos mad så fik jeg den anden dag en tysk-inspireret bøf med A LOT of grease og en m-e-g-e-t tyk flødesovs. Av for den!

foto 1_edited.JPG

Og for at det ikke skal være løgn, så havde aftensmaden i går 'Fedme-dag' tendenser i form af Nachos med cheddar, salsa, guacamole og kylling.

foto 2_edited.JPG

Og så er det nu jeg skal fortælle dagens tragiske 'nyhed'. Jeg har pt. ét afsnit af NCIS sæson 11 tilbage........ That's most likely the saddest news in these days.......

11163936_2480757885366867_8894640169409758037_n.jpg

Selvom ovenstående billede var sådan en følelse jeg havde da jeg fik set 2. sidste afsnit til ende, så er min krise reddet. På Nachos/Cheddar-billedet kan man ane Snow aka. Lord Starks bastard. Mathilde og jeg er nemlig begyndt på 1. sæson af Game of Thrones. Vi er excited, men også en smule forskrækkede over blod og - indtil nu - alt for mange dyr dræbt! Vi er også en smule skuffet over Nikolaj Coster-Waldaus lortede karakter. Der er dog ikke noget i vejen med ham i et lækkert brynje/læderkostume ;-)

Dette indlæg skal desuden tilegnes min mor og det skal det fordi hun er den sejeste mor i verden. Min mutti er pt. blevet uddannet neuropædagog og jeg synes det er mega sejt gået af hende at hun (undskyld) i hendes alder har haft lysten og overskudet til at videreuddanne sig! Jeg vælger hermed at bruge følgende quote: Gummi-tarzan princippet; "Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er". Sejt gået, mor!

Facebook - Så er min smukke mor blevet sminket og er nu klar til fest  #såsmuk #

Current situation: Der er mega travlt i skolen og vi skal have et hav af forelæsninger over de næste dage! Det er fandme straffen for at have hygget sig. Indtil nu har vi ikke haft særlig travlt og alt har været sådan lidt intro-agtigt, men nu skal jeg da love for lærerne løfter niveauet og forventer utallige præsentationer fra os elever. Det skal nok blive skide skægt at stå foran 40-50 mennesker og snakke om globalisering..... Dette indlæg blev en blandet landhandel men det bunder i at jeg er skide dårlig til at opdatere bloggen. Derfor kommer det hele på én gang ;-) Ses //Sofie


 
 
 

Comments


© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round
bottom of page