Mad, måske-mænd og møde...
- Sofie Beck Nielsen
- 2. jun. 2015
- 4 min læsning
Jeg er inkarneret mad-menneske. Det første jeg tænker på når jeg vågner om morgenen er hvad jeg skal have til morgenmad, hvad jeg skal have til frokost, hvad jeg skal snacke i løbet af dagen og sidst, men ikke mindst - hvad jeg skal have til aftensmad! Der er ikke noget jeg sætter mere pris på end mad. Ikke spaghetti-med-ketchup-mad, men RIGTIG mad. Jeg tænker på mad hele tiden. Det er så slemt at jeg tror det er en mad-forbandelse jeg har over mig. Og jeg tror også jeg drømmer om det om natten. I den forbindelse har jeg udarbejdet (eller tyv-stjålet) en noget urealistisk Bucket Liste, som jeg er kommet frem til i dag. Førhen har min Busket Liste været rimelig barberet og ukompliceret. Men det er i forbindelse med at verdens bedste restaurant skulle findes, at jeg nu har fundet listen over de 50 bedste restauranter i verden. Jeg kan passende starte med at besøge NOMA som fik en 3. plads, men alligevel synes jeg det fede ville være at man kan kombinere rejser og forskelligartede madkulturer med hinanden. Når jeg er ude at rejse så elsker jeg at udforske den pågældende destinations madlretter - og dermed sætte min kræsenhed lidt på prøve. Jeg hader at være kræsen fordi jeg ofte tror jeg snyder mine smagsløg for sensationelle smagsoplevelser, men på den anden side spiser jeg også med øjnene. Jeg kommer aldrig til at hoppe med på Sushivognen, men jeg tager gerne med på Sota Sushi i Vestergade i Aarhus, fordi jeg synes madens udseende er en nydelse i sig selv (og så laver de de bedste kyllinge - og oksekødssticks i VERDEN!). Jeg havde i dag en samtale med min klassekammerat om prioriteringen af mad i sit SU-budget. Mine prioriteter ser således ud: Mad: 90% Alt det andet: 10% Det virker måske ikke helt reelt, men jeg siger bare at mad er min første prioritet. En god bøf fredag aften med mig selv er et JA TAK herfra, en cafétur med veninderne er et JA TAK herfra og indisk mad med Nin er BESTEMT et JA TAK herfra! Nej tak til havregrød og pasta med 'nedtur' på. Det er cliché, men jeg kan ikke døje træls og kedelig mad. Jeg siger ikke det er langtidsstegt Pulled Pork og fantastisk garniture jeg spiser hver evig eneste dag, da jeg også ser mad som en oplevelse - og fordi jeg ikke altid har tid til at lave det. Derfor kan jeg godt spise ganske normalt i hverdagene, men hvor en tur på restaurant for mig er luksus, fornøjeligt og livsbekræftende! Det er her jeg føler jeg lever når jeg får god mad og samtidig har en oplevelse samtidig med! ...og så er det jo ikke så tosset at det ikke er en selv der skal vaske op bagefter ;-) Jeg kan også godt selv lide at lave mad, men jeg bager allerhelst. Anyways, min drømme-Bucket Liste er pt. at besøge samtlige 50 restauranter - måske nogle af dem bliver i mine drømme. Derudover er der ikke så mange andre ting, andet end at jeg skal deltage i Roskilde Festival (maybe next year), arbejde for Dansk Dyreværn, male et maleri (der er pænt nok til at man faktisk kan hænge det op), rejse til USA, farve mig selv rødhåret (Ygritte-style) og redde (helst hele verdens) mishandlede hunde og være med til at give dem et bedre liv. Listen over de 50 bedste restauranter findes her: http://m.theworlds50best.com/index.html H V E M T A G E R M E D M I G P Å N O M A ?
.....................................................
For lige at ændre retning en anelse, så er det jo nærmest allerede old news at Kim K og Kanye skal være forældre igen. Ikke super interessant. Nærmere er en såkaldt Caitlyn Jenner et interessant emne. En interessant person der fornylig blev genfødt. Der er simpelthen ingen olympisk Bruce Jenner som mand tilbage og familien har fået en ny mor. I form af Bruce Jenner, nu som kvinde. Jeg så et opslag om at Caitlyn Jenner nu var flottere end Kris Jenner, hvilket jeg godt kan følge. Transformationen er slående og jeg synes der er noget 30'er klassisk over den nye Caitlyn Jenner. At jeg måske er konservativ nok til at synes det er en smule mærkeligt at gå fra mand til kvinde på så kort tid (jaja, "I've always been a woman...) så synes jeg tilgengæld at det er enormt vigtigt det som Caitlyn Jenner signalerer. Det kan sommetider være man bare skal gøre det man føler for. Altså udvikle den mavefornemmelse man har og tilfredsstille sig selv og sine behov FØRST. Egoistisk, ja. Men hvem gider leve ulykkelig? http://www.vanityfair.com/hollywood/2015/06/caitlyn-jenner-bruce-cover-annie-leibovitz

Udover jagten på det sande jeg så er jagten på en praktikplads sat for alvor ind. Jeg havde i dag en samtale over Skype som var første gang jeg ikke fysik var i kontakt med det menneske der sidder overfor mig (jobsamtale-mæssigt) I forhold til jagten er jeg sikker på der snart kommer noget i hus - indtil da så sætter jeg pris på et godt gammeldags håndtryk ;-)
Comments